Forudsætninger for takstblad
Forsyningsområde:
Hvert alment vandværk har et tilknyttet forsyningsområde. Forsyningsområdet inkluderer både ejendomme, som er tilsluttet vandværket og ejendomme, som vandværket må forvente at skulle forsyne i fremtiden. Inden for forsyningsområdet har vandværket pligt til forsyning med drikkevand. Tilkobling og forsyning med vand skal ske efter godkendte takster og på de vilkår, som er fastsat i ”Regulativet for Børkop Vandværk”.
Inden for et vandværks forsyningsområde må andre vandværker ikke udvide deres ledningsnet uden accept fra vandværket og kommunen.
Se Børkop Vandværks tildelte forsyningsområde HER.
"Naturligt" forsyningsområde:
Det naturlige forsyningsområde for et alment vandværk, er den del af vandværkets forsyningsområde, hvor vandværket i forvejen har etableret forsyningsledninger.
En ejendom ligger inden for det naturlige forsyningsområde, når afstanden fra en eksisterende forsyningsledning til ejendommen er så kort, at tilslutning kan ske på økonomisk rimelige vilkår.
Børkop Vandværk betragter et "Naturligt" forsyningsområde som værende en afstand af maksimalt 50 meter, imellem hovedledning og pågældende ejendoms matrikel skel.
Såfremt at afstanden overskrider dette, bliver bidraget til "Stikledningen" takseret ud fra reel etablerings omkostning.
Byzone eller landzone:
Et anlægsbidrag er afhængig af din matrikels placering. Vi bruger rigtig mange penge på at forsyne ejendomme i landzonerne, og derfor er bidraget til forsyningsledningen dyrere, end hvis du boede i en byzone. Du kan altid finde ud af, om din ejendom lægger i byzone eller landzone på Vejle Kommunes hjemmeside, se det HER.
OPS: Ændring af en ejendom
Vandforsyningen kan opkræve supplerende anlægs- og driftsbidrag, ved oprettelsen af flere enheder på en ejendom, ved ændring af en ejendoms anvendelse (herunder omdannelse fra erhverv til bolig),
samt udvidelse/ændring af bolig- eller erhvervsenheder (eksempelvis ved etablering af flere vandforbrugende installationer).
I ethvert tilfælde, hvor ejendommen ombygges, tilbygges eller ændrer anvendelse, påhviler det ejeren at sandsynliggøre, at forudsætningerne for det hidtidigt fastsatte anlægs- og driftsbidrag ikke ændres.